Nyt brev fra Martin Pall

Kilde MCScafé

Oversat af Elisabeth Fjeldstad

Kære Helle Rasmussen!

Mange tak for din henvendelse! Denne gang vil jeg svare dig med blot at belyse publikationen af MCS´ toksikologi, men jeg vil måske på et senere tidspunkt svare dig angående ME/CFS afhandlingen. Du er velkommen til at viderebringe disse oplysninger efter ønske.

Jeg blev meget glad da de tre redaktører af den tidligere publikation ”General and Applied Toxicology, 3rd Edition” opfordrede mig til at skrive en afhandling om duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) til dette højt ansete værk i mange bind. MCS har, som du sikkert ved, stort set været ignoreret af toksikologer generelt og jeg var henrykt over at disse tre prominente forskere, som alle havde omfattende publicerede forskningsresultater angående virkningerne af kemikalier der er inddraget ved MCS, opfordrede mig til at skrive en sådan artikel. Dette var et udtryk for en vigtig anerkendelse, ikke blot af mit eget arbejde om MCS, men også af at MCS nu er anerkendt som et toksikologisk fænomen.

Afhandlingen, med titlen Multiple Chemical Sensitivity: Toxicological Questions and Mechanisms, er den mest omfattende dokumenterede publikation om MCS, og bliver et 54 sider stort kapitel i dette multivolumenværk. Størstedelen af dette materiale stammer fra mine tidligere publikationer om MCS, men indeholder også flere meget vigtige afsnit som overvejende er nye.

1.  Der er 7 kategorier af kemikalier impliceret ved MCS og alle syv kan indirekte fremkalde den samme reaktion i kroppen, nemlig forøget NMDA aktivitet. Desuden har dyreforsøg vist at den toksiske reaktion der initieres ved påvirkning af stoffer fra alle disse syv kemikaliegrupper kan reduceres ved anvendelse af en NMDA antagonist. Dette demonstrerer tydeligt at stofferne ikke blot fremkalder en øget NMDA aktivitet, men også at denne forøgelse spiller en vigtig rolle ved forekomsten af toksiske reaktioner på disse kemikalier. Forudsat at vi tidligere havde seks bevismønstre der inddrager forøget NMDA aktivitet ved MCS, har vi nu et tvingende bevis på at dette fælles respons spiller en nøglerolle ved MCS.

2.  Disse kemikaliers rolle som giftstoffer ved MCS er bekræftet ved fire genetiske undersøgelser, der viser at gener der bestemmer omsætningshastigheden af disse kemikalier, har betydning for dispositionen for MCS (kun tre var tilgængelige da publikationen blev skrevet). Disse undersøgelser implicerer seks gener som værende afgørende for denne disposition, hvoraf alle spiller en rolle ved nedbrydning af de giftstoffer der er implicerede i udløsning af MCS- tilfælde. Heraf følger at kemikaliernes rolle ved udvikling af MCS er ubestridelig.

3.  Der er udgivet en række undersøgelser der rapporterer objektivt målbare reaktioner ved udsættelse for meget små mængder kemikalier blandt MCS- ramte, disse reaktioner er afgjort anderledes end ethvert respons hos normale individer. Mindst tre af disse reaktioner kunne udgøre praktiske specifikke biomarkør tests til anvendelse i kliniske sammenhænge. Alle disse undersøgelser er overensstemmende med NO/ONOO- cyklus mekanismen som vurderes at spille en rolle ved MCS og udgør derfor bevis der understøtter denne mekanisme. Vi har haft et stort behov for sådanne specifikke biomarkør tests for MCS og disse og andre tiltag til udvikling af sådanne tests må yderligere undersøges og kan efter min mening udgøre anerkendte specifikke biomarkør tests i nærmeste fremtid.

4.  Alle, bortset fra ét af elementerne i NO/ONOO- cyklus er, som man forestiller sig at de udspilles ved MCS, undersøgt ved dyreforsøg og alle de undersøgte elementer er involveret ved disse dyremodeller. Følgende gives der et solidt grundlag for eksistensen af en NO/ONOO-cyklus mekanisme baseret på dyreforsøg alene.

5. Afhandlingen afsluttes med en liste over fem områder af fremtidig forskning, der efter min mening frembyder et stort behov for yderligere studier.

Vi har observationsbeviser på at en procedure baseret på en dæmpning af NO/ONOO-cyklus mekanismen er gavnlig ved behandling af de fleste tilfælde af MCS såvel som de fleste tilfælde af ME/CFS og de fleste tilfælde af fibromyalgi. På dette punkt lykkes det imidlertid ikke behandlingen at producere et betydeligt antal helbredelser og det ser ud til at graden af de forbedringer der tilsyneladende fremkaldes af behandlingen er meget varierende. Dog fremviser denne metode betydelige tilsyneladende forbedringer hos mange mennesker der har været syge i et, to eller flere årtier. Det er mit håb at vi vil blive i stand til at tilføje en fase nummer to til denne behandling og at denne kan bevirke i det mindste nogle helbredelser, men det er i skrivende stund blot et håb. Lad mig tilføje at jeg er Ph D, ikke cand. med., og intet af dette bør betragtes som en lægelig udtalelse.

Der er udvist stor interesse for at kopiere eller oversætte denne afhandling, men jeg har ikke været i stand til at opnå klare retningslinjer fra udgiveren (John Wiley and Sons) angående betingelserne for at dette kunne gøres. Jeg arbejder derfor på en kortere version af materialet som jeg vil beholde rettighederne til og som vil udgøre MCS web page på mit nye web site. Jeg vil således være i stand til at give tilladelse til at andre kan oversætte denne kortere version eller kopiere den engelske version. Jeg havde håbet at have fuldført denne kortere udgave tidligere, men der er behov for et par ugers arbejde mere.

Mine bedste ønsker til dig,

Martin L. Pall

MCS-NYT nr. 13, august 2009