Du er herMCS / Den MCS-venlige bolig
Den MCS-venlige bolig
Af Esther Egeriis
Alle mennesker opholder sig sædvanligvis lang tid i deres bolig. For MCS-ramte er det derfor yderst vigtigt, at boligen ikke udgør en yderligere helbredsrisiko.
Et triggerstof er et kemisk stof, der fremkalder symptomer hos den MCS-ramte. Det gælder om at mindske triggerstofferne i luften omkring boligen og fjerne triggerstofferne inden døre. Det er svært, og i Danmark findes der næppe mange boliger, som er 100 % velegnede som MCS-bolig.
På grund af den store individuelle variation i MCS-ramtes sygdomsbillede er det umuligt at lave en boligbeskrivelse, der kan bruges af alle MCS’ere. Denne redegørelse er derfor en generel vejledning. Den kan bruges som inspiration og idekatalog. Men i sidste instans er det kun den enkelte MCS-ramte, der kan vurdere, om noget er et triggerstof for ham/hende.
|
Indhold |
|
Duftstoffer og kemikalier fra tobaksrøg kan gøre det svært for en MCS-ramt at vurdere, om man kan tåle en ny bolig.
Desværre er det umuligt at sige, hvor lang tid det vil tage, før disse stoffer er afgasset, og der er ingen garantier. En afvaskning med vand tilsat uparfumeret opvaskemiddel eller vaskepulver vil hjælpe noget. Grundrens og efterfølgende afvaskning med flere hold rent vand er også en mulighed. Man bør da efterfølgende holde sig væk et par dage.
Da bløde overflader opsuger luftforurening, kan det være en god ide at fjerne gammelt tapet og erstatte det med nyt glasvæv samt en maling, man kan tåle.
Faste tæpper bør altid fjernes, og i nogle tilfælde vil det være en god ide at udskifte toiletskab, vaskemaskine og evt. tørretumbler, hvis disse er meget parfumerede.
Man bør sikre sig, at træværk ikke har været behandlet med træbeskyttelse til udendørs brug (Rentolin m.m.), og at der ikke har været fugtproblemer eller vandskade i boligen.
Ved køb af bolig anbefales det stærkt at gå tilstandsrapporten igennem med en fagmand. Især bør man være opmærksom på alle bemærkninger (K1, K2, K3), som vedrører fugt eller skimmelsvamp. Det kan være fugtskjolder, utætte fuger i badeværelset eller materialer, der er sat op langs ydermuren, og som forhindrer luftcirkulation.
Sådanne bemærkninger behøver ikke forhindre en i at købe boligen. Man kan forsøge at få indskrevet i købsaftalen, at sælger skal udbedre årsagen til skaden og bekoste en professionel rengøring efter skimmelsvamp med efterfølgende kontrolprøver.
Andre problemer, som kan medføre udvikling af skimmelsvamp i bygnings konstruktioner, f.eks. opstigende fugt, rørskader eller taglækage, er langt alvorligere. Skimmelskader i bygninger af den karakter kan være sygdomsfremkaldende og være en alvorlig trussel for helbredet især for mennesker, der i forvejen er sensibiliseret, herunder MCS-ramte.
Boliger, der har den slags skimmelangreb, skal man ikke flytte ind i, endsige købe.
Hvis der er renoveret efter sådanne skimmelangreb, bør man sikre sig, at renoveringen helt har fjernet skimmelforekomsten. Kontakt et byggeanalysefirma eller Teknologisk Institut for bygningsanalyse.
Nybyggeri
Hvis økonomien tillader det, kan det være en mulighed at bygge et nyt hus og på den måde undgå gener fra tidligere beboers brug af duftstoffer, røg og produkter til vedligeholdelse. Man kan også sikre sig MCS-venlige materialer. Alligevel vil der være ting, der skal afgasse i op til 1-2 år, før en MCS-ramt kan bo i huset uden gener. Det gælder især vinduer, døre, køkkenelementer og faste skabe.
Mange nye byggematerialer og nyt inventar afgiver kemikalier, som MCS-ramte ikke kan tåle. Derfor bør man tænke på afgasning ved køb af ny bolig, nyanskaffelser og renovering.
Ting kan stilles til afgasning et sted, hvor man ikke opholder sig, f.eks. en garage eller en tør kælder.
Afgasningens varighed afhænger af , hvilket materiale og hvilke kemikalier der er tale om, samt af temperatur og udluftning. Der kan ikke opgives præcis tid – man er nødt til at prøve sig frem.
Forsegling af et rum er i nogle tilfælde en mulighed. Dør og karme dækkes med diffusionstæt plast, som fæstnes på væggen med gaffatape eller malertape. Afgasningen sker langsommere i stillestående luft, men man undgår, at kemiske stoffer breder sig til resten af boligen.
Ozonbehandling
Om ozonbehandling i forbindelse med lugtsanering har civilingeniør Lars Gunnarsen fra SBI udtalt følgende: Ozon er giftigt, og man skal være omhyggelig med ikke at blive udsat for ozon. Visse overflader vil efter ozonbehandling have en ny og til tider kraftigere lugt. Behandlingen er således langt fra entydig positiv og kan derfor ikke umiddelbart anbefales som generelt virkningsfuld.
I et badeværelse produceres der store mængder vand og vanddamp, hvilket gør dette rum meget udsat for vækst af skimmelsvampe.
Der må ikke kunne samles fugt i længere tid noget sted i rummet. Fuger mellem fliser skal være totalt vandafvisende, således at der ikke kan trænge vand ind i væggen og opfugte denne.
Gulvafløbsskålen og de rør, som løber ind i den, skal være tætte, så gulvet ikke bliver opfugtet.
I forbindelse med renovering af badeværelse vil den ”plastikhud”, der SKAL smøres på gulv og vægge omkring bruseniche og den nederste del af væggene, uundgåeligt give problemer for MCS-ramte. Dette kan løses ved, at man efter renoveringen forsegler rummet et par uger og derefter lader en el-ventilator køre, så længe der er afgasning (1-12 måneder).
Ved køb/leje af bolig er det vigtigt at kende udeluftens indhold af mulige forureninger og gøre sig klart, hvilke man kan leve med, og hvilke der skal undgås, hvis det på nogen måde er muligt.
Der kan være mange triggerstoffer i luften omkring boligen. Deres art og mængde afhænger af boligens type og beliggenhed. Fælles for alle boliger er placeringen i forhold til befærdede veje med benzin- og dieseludstødningsgasser. De øvrige typiske triggerstoffer er følgende:
Lejligheder
Duftstoffer fra andre beboeres rengøringsmidler og produkter til personlig pleje, organiske opløsningsmidler og andre kemiske stoffer fra vedligeholdelse af opgang og ejendommens andre lejligheder, mad os, duftstoffer fra vaskekælder/vaskeri.
Rækkehus
Som lejligheder, men generelt i mindre omfang. Desuden røg fra grill- og brændeovn.
Parcelhuse
Røg fra oliefyr, grill- og brændeovn fra nabohusene, duftstoffer fra naboens vasketøj.
Fritliggende hus med minimum 100 m. til nærmeste nabo
Sprøjtning med pesticider på marker. Spredning af gylle. At bo i nærheden af en svinefarm giver gener en stor del af tiden og må frarådes MCS-ramte.
Desuden kan der være markafbrænding og duftende marker/blomster/hække.
Økologisk dyrkede marker eller udyrkede arealer er optimale som nærmeste områder.
Klinkegulve
Klinkegulve er meget velegnede for MCS-ramte. Klinkerne afgasser ikke, og der findes typer, som ikke skal vedligeholdes med generende lak eller olie. Glaserede klinker er mere modstandsdygtige over for snavs end uglaserede. Klinker skal lægges på støbt betongulv. Et nyanlagt klinkegulv kan afgasse generende stoffer fra flise–klæber og fugemasse. Skønnet afgasnings tid: et par uger.
Laminatparketgulve
Laminatparketgulve er også velegnede for MCS-ramte. De findes i typer med lim frie klik-systemer. Et nyt laminatparketgulv vil afgasse et stykke tid.
Trægulv
Trægulv af fyr og gran kan afgive terpener og forskellige aromatiske stoffer, som generer nogle MCS-ramte. Et godt afgasset lakeret trægulv kan tåles af de fleste, men giver problemer ved vedligeholdelse. Afhøvlede trægulve kan ikke anbefales. Vær opmærksom på, at vask af ubehandlede trægulve frigør nogle af træets aromatiske stoffer.
Linoleumsgulve
Linoleumsgulve fremstilles af bl.a. af linolie, træmel, korkmel og mineralske fyldstoffer.
Det afgasser aldehyder, fivaner og fede syrer i op til flere år efter fremstillingen, men der er store forskelle fra fabrikat til fabrikat. Et nyt linoleumsgulv vil genere de fleste MCS-ramte, hvorimod et ældre gulv vil kunne tåles af de fleste.
Undgå alkaliske rengøringsmidler som f.eks. brun sæbe på linoleum. De kan nedbryde det og få det til at afgive kemiske stoffer.
PVC-gulve
PVC dvs. polyvinylchlorid, er et sammenpresset plastmateriale, der er meget anvendt som gulvbelægning. Alle pvc-gulve indeholder blødgørere, hvoraf de mest brugte er ftalater. De afgives i lang tid til indeluften.
Korkgulve
Korkmateriale til gulve fremstilles ved, at råkork bliver opvarmet og presset. Harpiksen, der svedes ud, fungerer som bindemiddel. Ubehandlet kork kræver overfladebehandling, f.eks. lak eller voks. Korkbelægning fås også med et slidlag af plast, som indeholder blødgører (se under pvc-gulve). Korkgulve kan ikke anbefales til MCS-ramte.
Væg-til-væg tæpper
Væg-til-væg tæpper frarådes til MCS-ramte. Nye tæpper afgasser kemiske stoffer, som vil genere de fleste. Dette gælder også tæpper af naturmateriale. Desuden har tæpper en dårlig indflydelse på luftkvaliteten på grund af evnen til at ophobe gasser, dampe og faste partikler.
Gulvlim
Linoleumsgulve, pvc-gulve og korkgulve limes på. Afgasningen fra limen er normalt ret lille, fordi den dækkes med det tætte gulvmateriale. Det betyder imidlertid, at afgasningen vil stå på i længere tid. Hvis limen fra et eksisterende gulv giver problemer, kan det derfor indebære, at såvel gulvbelægning som lim skal fjernes.
DIM står for dansk indeklimamærkning – en mærkningsordning, som kan omfatte en lang række byggevarer, der har betydning for indeklimaet. Af områder kan nævnes loft- og vægsystemer, gulvbelægninger, døre, vinduer samt køkken og garderobeskabe.
Indeklimamærket er baseret på en bestemmelse af den indeklimarelevante tidsværdi. Hermed forstås den tid der går, før et materiales afgivelse af forureninger til luften er nået ned under en fastsat værdi.
Dette er i høj grad relevant for MCS-ramte. Men da MCS-ramte kan reagere på kemiske stoffer i mængder, der ligger langt under dem, der gælder for raske mennesker, kan DIM ikke bruges som garanti for, at man kan tåle et produkt. Mærkningen kan dog indgå som et supplement i overvejelserne angående valg af produkter.
Både nyt mineraluld (det mest brugte) og nyt glasuld afgasser kemikalier, der er meget generende for MCS-ramte. Ved efterisolering af bolig tilrådes det, at man enten lader isoleringsmåtterne afgasse i en måneds tid (se afgasning) eller flytter væk en periode.
Granuleret mineraluld til hulmursisolering fås i plastballer og blæses ind. Det kan derfor ikke afgasse før brug, som måtter kan.
Polystyrenskumplader – bedre kendt under produktnavnet Flamingo – tåles uden problemer af de fleste MCS-ramte. Det bruges som isolering under f.eks. støbte betongulve. Men på grund af sin brandfare og røgudvikling ved antændelse må materialet ikke bruges til efterisolering af indvendige vægge eller lofter.
Isolerede, indvendige rør – fortjener opmærksomhed. Isoleringsmaterialet kan opfange kemiske stoffer, og ved fugt kan det meget nemt være grobund for skimmelsvampe.
Der findes også i handelen et isoleringsmateriale, der består af papir, det såkaldte ”papiruld”. Dette må stærkt frarådes til MCS-ramte, da det afgasser tryksværte.
Pudsede lofter
Pudsede lofter er velegnede for MCS-ramte, men forekommer i dag stort set kun i ældre huse. Pudsede lofter kan hvidtes. (se under maling mm)
Gipslofter
Gipslofter er også velegnede. Råmaterialet til gipskarton-plader, i daglig tale kaldet gipsplader, er gips, der blandes med vand. Det formes til plader og pålimes karton, hvorefter det bliver tørret i en ovn.
Vær opmærksom på fugtskader på gipslofter. Årsagen bør straks findes og kilden til fugten fjernes. Det ubehandlede paplag på gipspladen angribes nemlig let af en type skimmelsvamp, der kan give alvorlige indeklimaproblemer.
Trælofter
Trælofter kan generelt ikke anbefales til MCS-ramte (se under gulve).
Ved indflytning i bolig med trælofter kan det være vanskeligt at få at vide, hvad tidligere beboere har behandlet træet med. Træbeskyttelse afgasser meget længe. Træbeskyttelse til udendørs brug er det rene gift, hvis det anvendes inden døre.
Maling, lak, olie, kalk, kridt
Udvalget af produkter til overfladebehandling er meget stort, og her vil kun blive nævnt ting, som er af særlig interesse for MCS-ramte.
Al maling, lak og olier indeholder opløsningsstoffer og andre kemiske stoffer, men nogle typer meget mere end andre.
Sikkerhedskoden
Sikkerhedskoden (MAL kode) giver oplysninger om, hvor skadeligt produktet er, og hvilke forholdsregler man skal tage. Jo højere tal, jo større risiko. En kode kan f.eks. være 00-1 eller 2-2. Tallet før stregen angiver risiko ved indånding, tallet efter stregen angiver risiko ved hudkontakt eller indtagning. Det tilrådes at vælge maling, lak m.m. på vandbasis og helst med sikkerhedskode 00-1 – i det omfang, det kan lade sig gøre. Desuden er det en rigtig god ide at lave en prøve på en mindre, flytbar flade for at sikre, at man kan tåle produktet.
Vægmaling
Nogle MCS-ramte har gode erfaringer med en vægmaling fra Beckers. Den hedder Elegant Vægmaling, har Astma – og Allergiforbundets symbol og bærer EU-blomsten. En anden vægmaling som tåles godt, er Tendens 1 fra Bilka.
Kalkning
Hvis væggene står med pudslaget frit, kan de kalkes, noget som umiddelbart kan tåles af mange MCS-ramte. Det tilrådes at lave en prøve først, f.eks. på en gipsplade, for at sikre at man kan tåle kalken.
Gulvlak
Den vandbaserede 1–komponent gulvlak Bona Tech Spectra tåles af mange MCS-ramte, evt. efter en afgasning på 2-4 uger. MAL kode 00-1. Også her tilrådes det at starte med at afsætte en lakprøve på et stykke træ
Linolie
Linolie omtales undertiden som værende helt ufarlig at bruge. Dette gælder imidlertid ikke MCS-ramte. Ganske vist tåler mange linolie bedre end maling, men linolie er meget lang tid om at afgasse. Den er god som træbeskyttelse udvendig, men kan ikke anbefales indvendig.
Kridt
Kridt kan bruges på lofter, og i modsætning til kalk kan man bruge kridt på væv og malede overflader. Kridt smitter af, og er derfor ikke egnet på vægge. Kridtpulver opløses i et afkog af mos. Begge dele forhandles hos Flügger.
Miljømaling, naturmaling
Der findes på markedet nogle produkter med disse betegnelser, og det kan være fristende at bruge en maling der er ”så ren at man kan spise den”. Imidlertid tilrådes forsigtighed med sådanne produkter. Ofte er der brugt linolie som bindemiddel, og flere MCS-ramte er kommet galt af sted, når de pludselig opdager, at deres vægge vil afgasse i meget lang tid.
Fjernvarme
Fjernvarme giver ingen problemer.
Naturgas
Luften fra anlæggets aftræk har en sødlig lugt. Før installation af eller overtagelse af bolig med naturgas tilrådes det, at man afprøver, om man kan tåle denne lugt. Er aftrækket på taget, er dette ofte ikke et problem. Naturgas giver ikke røggener som f.eks. oliefyr, brændefyr og brændeovn kan gøre.
Elradiatorer
Godt afgassede elradiatorer vil kunne tåles af nogle, men kan være en dyr løsning.
Oliefyr
Oliefyr skønnes at kunne tåles af en del MCS-ramte, især hvis det har en afsides placering i boligen. Det er vigtigt, at det lovpligtige eftersyn overholdes, da det vil sikre en ren forbrænding
Brændefyr/pillefyr
Brændefyr/pillefyr kan give store problemer både indenfor og udenfor.
Brændeovn
Brændeovn generer de fleste MCS-ramte, især brænderøgen udenfor. Brænde indeholder skimmelsvamp og bør ikke opbevares inden døre.
Et mekanisk ventilationsanlæg evt. med varmegenindvinding og påmonteret et kulfilter giver et meget fint indeklima for MCS-ramte i en MCS-venlig beliggende bolig.
Luften skiftes f.eks. hver anden time i hele huset og fjerner derved løbende fugt og evt. generende triggerstoffer i indeluften (afgasninger fra ting/materialer i huset) og generende dampe, gasser eller partikler mindskes eller fjernes fra luften.
Ventilationsanlæg tilbageholder således forskellige former for forureninger, alt efter hvilke filtre man udstyrer anlægget med.
Kulfilter: Tilbageholder f.eks. duftstoffer, lugt fra industri, landbrug, m.m.
Partikelfiltre tilbageholder forskellige former for partikler, alt efter filtrenes finhed.
Bogstavbetegnelsen for filtrene er den samme uanset fabrikat:
G står for grovfilter.
F står for finfilter.
H står for HEPA (High Efficiency Particulate Arresting) filter. Kan tilbageholde 99,97% af alle partikler ned til 0,3my.
U star for ULPA (Ultra Low Penetration Air) filter. Kan tilbageholde 99,999% af alle partikler ned til 120 nanometer.
Tallet efter bogstavbetegnelsen angiver hvor groft/fint filtret er. 1 er grovest og 16 er finest.
Jo finere filteret er, jo dyrere er det.
Generelt kan man sige, at et grovere/mindre fint filter forlænger de mere fine og kulfilterets levetid ved at holde større partikler tilbage.
Vedhæftede skema angiver størrelsen på forskellige partikler og de typer af filtre, der tilbageholder de respektive partikler.
Partikelstørrelsen er angivet i my = mikrometer.
1000my = 1mm. 1my = 1000 nanometer.
Med det menneskelige øje kan man se ned til 10-20my.
I ganske almindelig udeluft, er 99% af partiklerne i luften mindre end 1my, altså usynlige, med mindre der er mange oven i hinanden.
Præcist hvilke typer filtre, der bør anvendes, afhænger af boligens beliggenhed og den MCS-ramtes individuelle behov.
Ved installering af et anlæg i en eksisterende bolig anbefales det at få en konsulent til at komme med forslag til rørføring samt placering af bokse til henholdsvis luftindtag og luftafkast.
På filtrene kan fugt kondensere med risiko for vækst af skimmelsvamp til følge. Det vil generelt sidde i forfiltre, og efteråret er den mest kritiske periode. Vær derfor opmærksom på udskiftning af filtre. Desuden bør man nøje følge vejledningen m.h.t. vedligeholdelse af ventilationsanlægget. Det tilrådes at skifte filtre efter renovation af (dele af) boligen. Anlægget må ikke stoppes i længere perioder end 6 timer ad gangen, for at undgå kondensdannelse i rørene.
Bemærk at nogle MCS-ramte har fået store problemer efter installation af ventilationsanlæg på grund af den silikone, der er anvendt ved monteringen. Derfor tilrådes det før installation at sikre sig, at man kan tåle den afgassede silikone. Der findes også på markedet anlæg, som installeres uden anvendelse af silikone, f.eks. fra firmaet Exhausto.
Kontakt evt. MCS-Danmarks rådgivning for yderligere råd og vejledning.
Tapet
Tapet kan indeholde vinyl, latexforbindelser og andre kemikalier. Ud over at afgasse kan tapet være årsag til, at der opstår fugt ind mod væggen, hvilket kan skabe skimmelsvamp.
Tapet er et forholdsvis porøst materiale, som nemt opfanger luftens forureninger. Alt i alt kan tapet derfor ikke anbefales MCS-ramte.
Glasvæv
Glasvæv er en god mulighed. Lav en prøve først ved at opsætte et stykke væv på en gipsplade. På den måde sikrer man sig, at man kan tåle både væv og tapetklister.
Flamingoplader
Flamingoplader eller plader af blød/hård masonit, må ikke sætte op på indvendige vægge (se under isolering).
Mursten, beton eller træ
Ifølge SBI er der ikke store forskelle på mursten og beton med hensyn til optagelse og afgivelse af gasser og dampe. Begge materialer burde kunne tåles af MCS-ramte.
Et træhus kan volde problemer, dels fordi det afgasser, dels pga. vedligeholdelse (maling, olie eller træbeskyttelse). Træet er som regel behandlet med fungicider (svampemidler), som kan genere en MCS-ramt.
Ole Valbjørn m.fl.: Indeklimahåndbogen, Statens byggeforskningsinstitut, 2000.
Erik Boile: Dus med boligen, Gyldendal 2000
NIBS Indoor Environmental Quality
Ren besked om et godt indeklima, udgivet af Forbrugernes hus.
Statens Byggeforskningsinstitut hjemmeside.
Facebook
Favorite
