På vej mod pension? – En redegørelse samt nogle gode råd

Nogle, måske mange, MCS-ramte må på et tidspunkt erkende, at de ikke længere magter at blive ved med at arbejde. Det ideelle ville være, at man så kunne gå lige fra sygedagpenge til førtidspension, men det er ikke så ligetil. I det følgende vil jeg gøre rede for nogle ting, som er relevante i forbindelse med et forløb omkring pension, men jeg vil understrege, at der er tale om en forenklet fremstilling. Lovene er komplicerede, og de administreres ikke ens i de enkelte kommuner.

Diagnose

Det er langt fra sikkert, at din egen læge har kendskab til MCS, og derfor skal du selv være så velorienteret som muligt. Indhent oplysninger på nettet, og medbring sagligt materiale, f.eks. Miljøstyrelsens rapport om Duft- og kemikalieoverfølsomhed (rapporten kan hentes på www.mst.dk , søg på ”MCS rapport 2002”). Naturligvis kan lægen ikke overkomme at læse hele rapporten, men den dokumenterer, at MCS findes og tages alvorligt. Endelig kan du nævne, at der er blevet etableret et Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed på Gentofte Amtssygehus. Det er primært en forskningsenhed, men har i begrænset omfang også en rådgivende funktion. Du kan læse mere om centrets virke på www.mcsvidencenter.dk.

Vær samarbejdsvillig, men hold fast i dine egne oplevelser. Hvis din læge ikke tager dine problemer alvorligt, så skift læge – jo før, jo bedre, for uanset hvor velfungerende du er, bør du som MCS-ramt forsøge at få stillet den korrekte diagnose. Der kan komme situationer, hvor det er en stor hjælp. Desværre er det stadig svært, og mange af os har været til adskillige speciallæger, før det lykkedes.

MCS betegnes som en miljøsygdom, og det indebærer, at vi som regel ender på en arbejdsmedicinsk klinik. Efterhånden kender de fleste arbejdsmedicinere til betegnelsen MCS og kan stille diagnosen, men desværre ofte ledsaget af en forkert beskrivelse. En del af dem betragter nemlig MCS son en somatiseringstilstand, altså en tilbøjelighed til at forvandle psykologiske konflikter til legemlige symptomer. Denne fejlagtige opfattelse skal du protestere imod, allerede under samtalen med lægen, for det er så godt som umuligt at få ændret i en lægejournal bagefter. I praksis vil det sige, at du skal være velforberedt før mødet og eventuelt have en bisidder med. Bed om at få en kopi af journalen, når den er skrevet.

Sygemelding og dagpenge

Hvis du når dertil, at du ikke kan klare dit arbejde på grund af MCS, skal du hurtigst muligt melde dig syg til din arbejdsgiver. Denne kan kræve en lægeerklæring fra 4. sygedag, og det siger sig selv, at det i den situation er uhyre vigtigt, at din læge på forhånd har kendskab til din sygdom.

Hvis der er tale om en langtidssygemelding efterfulgt af afskedigelse, skal du være opmærksom på følgende:

Ofte vil du få fuld løn i en periode. Varigheden afhænger af dine ansættelsesforhold.

Du kan normalt få sygedagpenge i 52 uger. Perioden, hvor du er sygemeldt med fuld løn, indgår i de 52 uger.

Kommunen har pligt til mindst hver 8. uge at vurdere din situation på baggrund af en personlig samtale. Det kan være svært for en MCS-ramt at opholde sig på socialkontoret uden at blive syg, og en mulig løsning er en telefonsamtale. Forklar dine problemer for socialrådgiveren, og hør, om dette kan lade sig gøre.

Hjælp socialrådgiveren

At håndtere en MCS-ramts sag er alt andet end nemt for socialrådgiveren. For det første er det ikke sikkert, at hun kender noget til MCS.

For det andet er hun bundet at en række love. En af dem går ud på, at relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen skal være afprøvet i praksis, før der kan påbegyndes en førtidspensionssag. Det vil sige, at den MCS-ramte bliver sendt ud i arbejdsprøvning/jobtræning med den yderligere helbredsmæssige belastning, som det medfører. For der vil uundgåeligt være ting, man ikke kan tåle: Parfume, mados, rengøringsmidler, kopimaskiner…. som læser kan du selv fortsætte listen. Den er lang. Sagen er, at der ikke findes nogen duft- og kemikaliefri arbejdsplads. Men det kan være svært for socialrådgiveren at indse. Gør, hvad du kan for at hjælpe hende:

Lav en liste over ting/steder, du ikke kan tåle, og sørg for at få alt med. Det letter overblikket, hvis tingene er inddelt i grupper: Røg, personlig pleje, rengøring, tryksværte, madlavning m.v.

Medbring sagligt materiale om MCS / duft- og kemikalieoverfølsomhed (se under diagnose).

I nogle tilfælde vil der på din tidligere arbejdsplads være taget hensyn til din MCS. Skriv disse ting ned (eller endnu bedre: Bed din arbejdsgiver om det), og giv også dette til socialrådgiveren. På den måde dokumenterer du, at du har gjort, hvad du kunne, for at fastholde dit arbejde.

Arbejdsprøvning

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg finder det problematisk at sende MCS-ramte, som er hårdt ramte, i arbejdsprøvning. Dels findes der som nævnt ikke nogen duft- og kemikaliefri arbejdsplads, dels risikerer den MCS-ramte en yderligere forværring af sin sygdom. Faktisk giver loven mulighed for at undlade arbejdsprøvningen, nemlig i ”situationer, hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand.” Men med den ringe viden om MCS, der til dato findes, ar det svært at dokumentere risikoen for forværring. For at undgå en arbejdsprøvning kræves der nok, at det frarådes i din lægejournal.

Hvis socialrådgiveren mener, du skal i arbejdsprøvning, skal du naturligvis være samarbejdsvillig. Det kan være, at hun ser det som en nødvendighed, før der kan rejses sag om førtidspension. Derfor kan arbejdsprøvningen være en reel hjælp på vejen. En (ansættelses)samtale med en arbejdsgiver kan desuden belyse vanskelighederne ved at kunne tåle en arbejdsplads. Dette kan måske i sig selv være nok til, at arbejdsprøvningen opgives.

Flexjob

I nogle tilfælde vil socialrådgiveren undersøge, om flexjob kan være en mulighed. Det tilbydes til personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke modtager førtidspension, og som ikke kan opnå/fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Men først skal alle relevante muligheder være afprøvet.

Når man er ansat i et flexjob, vil der typisk være tale om deltid med stort set fuld løn, og i nogle tilfælde kan dit nuværende arbejde ændres til et flexjob. Arbejdsgiveren betaler lønnen og får tilskud fra kommunen på ½ eller 2/3 af lønnen, afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Ressourceprofil og speciallægeerklæring

Når/hvis socialrådgiveren på et tidspunkt konstaterer, at alle muligheder er udtømte, udarbejder hun på baggrund af en samtale med dig en såkaldt ressourceprofil. Ofte bliver du bedt om selv at udfylde den. Der er lidt forskel på, hvornår i forløbet den bliver lavet, men hvis du kan få din sagsbehandler til at fremskynde den, så gør det. Ressourceprofilen er et arbejdsredskab, som skal sikre, at alle aspekter bliver belyst, og den indeholder punkter som uddannelse, arbejdsmarkedserfaring, helbred m.v.

Ressourceprofilen munder ud i en konklusion, som i nogle tilfælde går ud på, at de sociale myndigheder beslutter at rejse sag om førtidspension. Kommunens lægekonsulent tolker og vurderer de lægelige akter, men skal ikke udtale sig om, hvorvidt man er berettiget til pension. Herefter bliver man eventuelt indstillet til førtidspension. Til sidst skal sagen behandles i kommunalbestyrelsen (udvalg), som så tager endelig stilling.

Du har såkaldt partshøring i forbindelse med ressourceprofilen og lægekonsulentens tolkning, og det indebærer, at du har mulighed for at komme med bemærkninger til den. Det er vigtigt, at du udnytter dette, hvis der er nogle punkter i beskrivelsen, hvor du ikke kan genkende dig selv, eller hvis nogle forhold (f.eks. helbredsmæssige) ikke er tilstrækkeligt belyst. Det er godt at gøre det skriftligt.

Hvis du mangler dokumentation for, hvorledes din MCS påvirker din arbejdsevne, så prøv at få kommunen til at indhente en speciallægeerklæring fra Overlæge Søren Vesterhauge på Privathospitalet Hamlet. Han har stor praktisk erfaring med og teoretisk viden om MCS.

Førtidspension (efter 1. januar 2003)

Man kan få tilkendt førtidspension, hvis man er mellem 18 og 65 år, ens arbejdsevne er nedsat i et omfang, så man ikke kan blive selvforsørgende, og der er tale om en varig nedsættelse af arbejdsevnen.

Som det fremgår af de foregående afsnit, består vanskelighederne for en MCS-ramt i at dokumentere sygdommen, dens omfang, og i hvilken grad den påvirker arbejdsevnen. Det er afgørende at have lægejournaler (og eventuelt speciallægeerklæring), som indeholder en dækkende og korrekt beskrivelse af din manglende arbejdsevne.

Pr. 1. januar 2006 er satserne 14.456 kr. pr måned for enlige og 12.287 kr. pr. måned for gifte/samlevende. Beløbene bliver nedsat, hvis din eller din ægtefælles indkomst overstiger en vis grænse. På www.pensionsguiden.dk kan du foretage beregninger af pensionen.

Som førtidspensionist skal du ikke længere være medlem af A-kasse eller fagforening, og du kan få udbetalt efterlønsbidrag, dit indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt eventuelt opsparet kapitalpension.

Egen ansøgning om førtidspension

Du har også mulighed for selv at søge om førtidspension. I så fald bliver sagen behandlet og afgjort udelukkende på baggrund af den dokumentation, der allerede foreligger. Det vil være oplagt, hvis du har lægejournaler og evt. speciallægeerklæring, som klart konkluderer, at din arbejdsevne er varigt nedsat, så du ikke kan blive selvforsørgende.

Invalidepension fra pensionskasse
Mange mennesker er medlem af en pensionskasse som led i et ansættelsesforhold. Hvis det gælder dig, skal du undersøge, om ordningen omfatter invaliditet på grund af sygdom.

Når du søger om invalidepension fra din egen pensionskasse, skal du udfylde et ansøgningsskema og vedlægge din egen begrundelse plus en samtykkeerklæring, som giver pensionskassen ret til at indhente oplysninger om din situation fra relevante myndigheder. Også her består vanskelighederne i at dokumentere, at MCS har nedsat din erhvervsevne, og derfor bør du allerede fra sagens begyndelse få pensionskassen til at indhente en speciallægeerklæring fra Overlæge Søren Vesterhauge (se afsnittet om ressourceprofil). Argumentér for det skriftligt, og klag, hvis du bliver sendt til en anden speciallæge. I øvrigt minder arbejdsgangen derefter om en førtidspensionssag: Den rådgivende læge skal vurdere sagen. Og bestyrelsen foretager den endelige afgørelse. Hvis man tilkender dig pensionen, vil den ofte være midlertidig det/de første år.

Størrelsen af pensionen afhænger af, hvor længe du har betalt til pensionsordningen.

Læs mere

www.netborger.dk

www.pensionsguide.dk

www.pension.dk (PensionDanmark – kræver password)

www.schultz-information.dk 02/2005 Den kommunale lægekonsulent

Leif Hedegaard Jørgensen: Førtidspension, sociale publikationer nr. 8, forlaget I DAG, 2004, samt Dagpengeloven i praksis, sociale publikationer nr. 3, forlaget I DAG, 2004