Du er herTips og gode råd / Masker

Masker


Der findes flere typer beskyttelsesmasker på markedet, som kan anvendes af MCS-ramte.

 


 3M 4277

Det har gennem en årrække vist sig, at 4277-masken er særdeles velegnet til åndedrætsbeskyttelse for de efterhånden ret mange, der lider af MCS (Multiple Chemical Sensitivity).

3M 4277 masken er af typen FFABE1P3D i henhold til den europæiske standard EN405:2002 for filtrerende ansigtsmasker til beskyttelse modgasser, dampe og partikler. Den er testet og opfylder kravene i henhold til denne standard.

Typebetegnelsen FFABE1P3D dækker over følgende:

FF betyder, at det er en maske med fast indbyggede (integrerede) filtre. Når filtrene er opbrugte, skal hele masken derfor skiftes.

ABE1 er typebetegnelser for den del af filtrene, der fjerner gas- og dampformige stoffer. 1-tallet angiver klasse (størrelse) afABE-filterdelen. Det er den mindste klasse i henhold til den nævnte standard..

Typebetegnelsen A betyder, at filteret effektivt vil fjerne dampe fra organiske opløsningsmidler og andre flygtige stoffer af organisk kemisk natur.

Typebetegnelsen B angiver, at filteret effektivt vil fjerne en lang række såkaldte uorganiske gasser. Eksempler er chlor, hydrogensulfid, formaldehyd, hydrogencyanid, visse nitrøse gasser mm.

Typebetegnelsen E angiver, at filteret effektivt vil fjerne sure gasser og dampe. Eksempler er svovldioxid, hydrogenchlorid (saltsyredampe), eddikesyre mm.

Typebetegnelsen P3 betyder, at alle typer partikler i form af støv, røg, fibre, tåge, bakterier, virus (og andre smitstoffer) vil blive fjernet med en effektivitet på minimum 99 %.

P angiver, at der i filtrene indgår et partikelfilter. 3-tallet angiver, at partikelfilteret er i klasse 3, der er det mest effektive partikelfilter i henhold til standarden.

D betegner den såkaldte Dolomit-test, en særlig støvtest, der viser, at åndingsmodstanden i partikelfilteret kun stiger langsomt i takt med støvoptagelsen.

Ud fra beskrivelsen ses, at 3M 4277 - masken har en meget bred anvendelighed. Ser man på, hvilke gasser, dampe og partikler, der forekommer i såvel det eksterne miljø som i indeklimaet, vil man finde, at den er særdeles velegnet, hvis man udsættes for bl.a. følgende luftforureninger (den virksomme filtertype er angivet i parentes):

  • forurening fra udstødningsgasser i form af mere eller mindre forbrændte kulbrinter (A), sodpartikler (P3), visse nitrøse gasser (B;E), svovldioxid (E), fra benzin- og dieseldrevne motorkøretøjer.
  • tobaksrøg med dens indhold af såvel røgpartikler (P3) som mange gasformige forureninger (B,E)
  • parfumer og andre duftstoffer, der er tilsat mange produkter, der bruges i hverdagen (A).
  • afgasning fra et stort antal forskellige materialer som f.eks. malinger, imprægneringsmidler, rengøringsmidler og tryksager (A, B).
  •  

Nærmeste forhandler oplyses ved henvendelse til 3M’s kundeservice.Tlf: 43 48 01 79. DO Trading sender overalt i landet. Tlf 36 46 84 16
 


Respro Aero" Mask

En meget let og måske knap så effektiv maske. Fremstilles i åndbar polyester. Maskens Techno"ventiler er lavet af polypropylen. Membranerne er lavet af silikonegummi. Ydermasken kan vaskes og genbruges, idet man kun skal udskifte selve kulfilteret. Husk at bestille Chemical Particle Filter, der udskiftes efter behov.
Forhandles via: Sportsmate Aps, Sønderjyllands Alle 1, 2000 Frederiksberg C. Tlf 70 20 30 60. www.sportsmate.com
 


Honeycomb Carbon Mask

Er en meget let stofmaske med udskifteligt kulfilter, som er mest velegnet til personer, der ikke er svært MCS-ramte. Masken er vaskbar. Fås i forskellige farver med elastikstropper eller bomuldsstropper, som sættes bag ørerne.
Forhandles via: Sportsmate Aps, Sønderjyllands Alle 1, 2000 Frederiksberg C. Tlf 70 20 30 60. www.sportsmate.com Medlemmer af MCS-Danmark får 10% på køb af masker i Sportsmate.
 


 Silikonemaske til personer, som er latexallergikere kan bestilles på nettet under www.Tego.dk.  Varenummer på masken er 510042 (tryk søg). Tilhørende filter som er bedst egnet til MCS-ramte hedder A2P3 og har varenummer 510149.

Masker søges via kommunen som hjælpemiddel efter § 97.

Skriv i ansøgningen alt hvad masken kan hjælpe dig med. Eksempler: Indkøb, støvsugning, madlavning, kørsel med offentlige transportmidler, færdsel i offentlige bygninger, lægen, hospital mm)

§97: Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne når hjælpemidlet:

  • i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
  • i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
  • er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv.
     

I 2008 afviste Ankestyrelsen, at MCS-ramte kan få beviliget masker. Begrundelsen er, at der ikke er  videnskablig dokumentation for, at masken hjælper MCS-ramte.