Du er herForskning / Inflammatoriske og allergiske respons på luftbåret kontorstøv i fem humane provokationsforsøg

Inflammatoriske og allergiske respons på luftbåret kontorstøv i fem humane provokationsforsøg


Afdelingen for Miljø- og Arbejdsmedicin, Århus Universitet, Århus C, Danmark, 2008.
Oversat af Elisabeth Fjeldstad
 

Fem undersøgelser angående effekten af støv er publiceret af Afdelingen for Miljø- og Arbejdsmedicin, Århus Universitet, Danmark. Disse fem undersøgelser bekræfter at udsættelse for almindeligt kontorstøv i op til 5 timer ved koncentrationer der lejlighedsvis forekommer i ikke-erhvervsmæssige indendørsomgivelser, kan forårsage helbredspåvirkninger der kan registreres både objektivt og subjektivt hos raske personer og personer med forskellige typer overfølsomhed. I disse fem undersøgelser noteredes den laveste koncentration der forårsagede påvirkninger på 75 mug/m 3 (totale partikelindhold). Imidlertid kan støv fra forskellige bygninger have forskellig toksicitet og nogle af de fem undersøgelser havde højere No Observed Effect Level (NOEL) (koncentration hvor der ikke observeres nogen påvirkning) end den nævnte koncentration. Undersøgelserne giver tungtvejende vidnesbyrd for at udsættelse for støv forårsager nedsat tårefilmstabilitet eller opløsningstid samt øget antal eosinofile celler1 i prøver af næseudskylninger. Der er også overbevisende tegn på at det generelle velbefindende nedsættes under udsættelse for støv. Dette afspejles også ved øget generel irritation i øjne, næse og svælg. De sammenfattede fund bekræfter den teori at forsøgspersonernes respons på udsættelse for indendørsstøv formidles af sensorisk perception, svage allergiske eller svage inflammatoriske responser i eller i nærheden af det eksponerede væv. Flere end én biologisk mekanisme kan være involveret samtidig eller efterfølgende. Der blev ikke påvist påvirkning i ikke-eksponerede organer eller væv, ikke engang hos hypersensitive personer.

Praktisk implikation: Undersøgelserne indikerer at udsættelse for støv i indemiljøer kan forklare mange rapporterede symptomer og helbredspåvirkninger og understreger betydningen af minimering af årsagsfaktorer.

NOTE:

1 Eosinofile celler ses i øget forekomst ved allergiske reaktioner.