Du er herTips og gode råd / Sikkerhedsseler/bilsæder og parfumeproblemer

Sikkerhedsseler/bilsæder og parfumeproblemer


Mange har nok prøvet, at sikkerhedsselen i bilen er blevet parfumeret fra transport af en parfumeret passager. Kunststoffet i selerne optager meget nemt parfume fra folks tøj og hud, og parfumen kan være næsten umulig at fjerne igen (borax kan dog).
Man kan købe noget kraftigt sort bomuldsstof og noget sort velcrobånd. Man tager så mål af selen, når en person har spændt selen og laver derefter to aflange "seleskånere", som foldes rundt om de 2 selestykker og fastgøres med velcrobånd påsat seleskånerne med 5 cm's mellemrum (så stoffet er foldet rundt om selen og fastgjort på sig selv på det overlappende stykke). De kan så vaskes, hvis en parfumeret passager har afsat parfume på seleskåneren. Den parfumerede passager sidder også på et håndklæde (i sædets farve), så sædet ikke parfumeres. Hvis der er nakkestøtte på sædet, laves der 2 huller i håndklædet ca. 10 cm. inde i den ene ende, så håndklædet holdes oppe af nakkestøtten.