Lisa Nagy: Skør pga. skimmelsvamp?

Kender du nogen, hvis hjem lugter muggent? Hvis du tænker nærmere over det, virker de så lidt sære? I denne artikel vil jeg forklare, hvordan og hvorfor vi bør øge vores viden om dette og andre store miljømæssige problemer.

For det første er det interessant, hvor relevant denne skimmelsvampediskussion er med snesevis af døde hunde pga. skimmelsvampeforgiftning i denne uge rundt om i landet (USA). På CNN har der været advarsler om aflatoksikose fra forurenet majs i hunde- og kattefoder af mærkerne Diamond, Professional og Country Value. Den største producent af dyrefoder har straks tilbagetrukket sit produkt fra forretningerne i USA. Europæiske forbrugere er også blevet advaret om faren. Det frygtes, at personer, der bruger hundemad som en proteinkilde, kan dø af det.

Hvis toksinerne, der hedder mycotoksiner og produceres af skimmelsvamp, kan være dræbende, så kan lavere doser, som inhaleres i stedet for at blive spist, uden tvivl gøre dig syg. FDA kontrollerer mængderne af de tilladte mycotoksiner i korn (specielt majs), morgenmadsprodukter, babymad, peanuts, hundefoder og hestepiller. Dette gøres, fordi de er så dødelige i større mængder. Hvad vi ikke har diskuteret tilstrækkeligt i forhold til den almene sundhed og lægevidenskaben, er risikoen for den menneskelige sundhed. Vi kan udsættes for disse mycotoksiner i vores hjem eller på arbejdet pga. vækst af skimmelsvamp. Det er som regel pga. indtrængende vand fra en utæt tagkonstruktion, utætte vandrør eller vaskemaskine.

Luftfugtigheden indendørs bør være lavere end 45 %. Skimmelsvamp gror spontant på overflader som borde og vinduer ved en luftfugtighed på 60 % og derover.

Vi kender alle den mugne lugt, som rammer os, når vi kommer ind i nogle menneskers hjem. Vores næse tilpasser sig denne lugt i løbet af 30 sekunder, og den vil kun bemærkes igen, hvis vi går udenfor nogle minutter for derefter igen at gå indenfor. Skimmelsvampen producerer ikke kun denne karakteristiske lugt men også toksiner som benzen og andre kemikalier samt mycotoksiner. Det kan være farligt at indånde disse.

Jeg kan forsikre om, at der er stor modstand fra læger, skolebestyrelser, kommunale embedsmænd, firmaejere, husejere, som ønsker at sælge, og salgsagenter, som ønsker at hushandler gennemføres. Fornægtelse er i høj grad en hæmmende faktor inden for det miljømedicinske område. Vi ønsker ikke, at det skal være sandt. Samfundet benægter, at skimmelsvamp kan skade os, at pesticider kan skade vores børns hjerner, og at kviksølv i vacciner kan have øget antallet af autisme tilfælde i tifold.

Forbløffende nok er der nu masser af spændende videnskab om alle disse områder. Hver dag offentliggør videnskabsmænd data, der fortæller om disse miljømæssige faktorers effekt på det menneskelige helbred. Læger afviser disse data, fordi de ikke har lært miljømedicin på lægestudiet.

Selvom jeg ikke praktiserer for tiden, deltog jeg for nylig i årsmødet for Den amerikanske sammenslutning af miljømedicinere (AAEM.com) i Tucson. Temaet var cancer og miljø. Der var bl. a. spændende foredrag om skimmelsvamp og mycotoksiner.

Toksiske skimmelsvampe forekommer i 35 % af amerikanske hjem og anslået i 80 % af skolerne i Boston. Hundredvis af læger fulgte foredrag, om hvad man skal stille op med disse patienter, som bliver syge i disse miljøer.

Traditionelle læger ved fx, at aflatoksin (i peanuts og det tilbagetrukne hundefoder) er årsag til leverkræft. Bare fordi læger er uvidende om den nyeste udvikling inden for mycotoksinforskningen, betyder det ikke, at disse påvirkninger ikke eksisterer. Det betyder bare, at det er uden for deres vidensområde. Det er ikke rimeligt, at læger, som ikke har nogen erfaring på dette område, bedømmer, om disse patienter er meget syge eller ej.

Patienter, som bliver miljøsyge, burde ikke spilde deres energi med at gå fra læge til læge og blive ydmyget og kaldt hysteriske. Patienter fremkommer ofte med mange tilsyneladende ubeslægtede symptomer. Lægen er i vildrede med, hvordan han skal finde en fornuftig diagnose, som forbinder patientens udslet, hovedpine om morgenen, depression, hukommelsestab, uopmærksomhed, træthed, muskelsvaghed, bihulebetændelse, irritable tarme og patientens øgede overfølsomhed over for lugte, kemikalier og parfume.

Ved at diagnosticere patienten som psykisk syg, føler lægen sig tryg i en verden, som er meget mere kompliceret, end vi alle troede. Lægerne skal lære at identificere den miljøsyge patient, uanset om symptomerne skyldes skimmelsvamp, dieseludstødning, pesticider fra golfbanen eller glutenallergi (hvede) og henvise patienten til en miljømediciner (AAEM.com). Senere kan de lære om miljømedicin, som jeg gjort og lære at hjælpe disse patienter.

Det er umuligt kort at opsummere skimmelsvamps toksicitet. Nogle kendsgerninger er interessante. Jeg vil nævne nogle her. Den farligste gruppe af mycotoksiner hedder Trichothecener. Mange skimmelsvampe danner dem (Stachybotrys, Aspergillus, Fusarium osv.), og de er en af de dødeligste giftstoffer. Faktisk er dette toksin blevet brugt som repræsentant for bioterrorisme i Vietnam og Afghanistan. Det blev kaldt ”Yellow Rain”/ ”Gul Regn”. Det brændte offerets hud af, før det dræbte ham. Rottestudier med dette toksin viser, at det virker ved at beskadige mitochondrierne, så ens celler ikke kan producere energi. I lave doser fører dette til udmattelse, muskelsvaghed, intolerance over for fysisk træning og nedsat mental skarphed. Forsøg viser, at patienter mister evnen til at skelne mellem farver, ligesom de mister balanceevnen og hukommelsen. SPECT scanning har dokumenteret encefalopati (alvorlige ændringer i hjernens funktion) ved udsættelse for skimmelsvamp hos hundredvis hvis ikke tusindvis af patienter. Den viser nedsat blodgennemstrømning af hjernen forbundet med følelsesmæssige- og kognitive ændringer (IQ osv.). Nogle patienter udvikler symptomer forenelige med dissemineret sklerose eller Parkinsons syge. Antistoffer til myelin (nerveskeden) og andre dele af nervesystemet øges, når man udsættes for skimmelsvampe.

Trichothecener kan ikke vaskes ud af tøj, så personer, med boliger, der indeholder toksiske skimmelsvampe, har fået toksinerne absorberet ind i deres tøj og polstrede møbler.

Oversat af Bodil Dam Bak Nielsen aug. 2006 med tilladelse af Lisa Nagy.