Canadisk rapport fra 2007

Den Canadiske Menneskerettigheds kommission har i 2007 udgivet rapporten:

The Medical Perspective on Environmental Sensitivities

af Margaret E. Sears (M.Eng.,Ph.D.)

Læs den på http://www.chrc-ccdp.ca/pdf/envsensitivity_en.pdf.

MCS-Danmark har oversat rapportens resumé:

De Medicinske Perspektiver ved Miljørelateret Overfølsomhedslidelser
Resumé

Menneskers reaktion på faktorer i miljøet varierer enormt. Fx ved man, at blåøjede, rødhårede mennesker er følsomme overfor sollys og at de lettere bliver skoldede end mørkhudede mennesker. Hvad der er mindre kendt er, at nogen mennesker får udmarvende reaktioner overfor andre miljøaspekter herunder overfor kemikalier og elektromagnetiske fænomener.

Denne rapport blev udfærdiget for at informere arbejdsgivere, service arbejdere og almindelige canadiere om de medicinske aspekter ved miljørelaterede overfølsomhedslidelser. Den gennemgår og opsummerer den videnskabelige litteratur vedrørende miljørelaterede overfølsomhedslidelser. For interesserede er en kommenteret bibliografi af den originale videnskabelige og tekniske litteratur tilgængelig. Rapporten gennemgår medicinske emner herunder anerkendelse af og opmærksomhed på miljørelaterede overfølsomhedslidelser; omfanget af symptomer og forhold som er forbundet med lidelsen; udvikling af videnskabeligt holdbare diagnosekriterier; medicinsk forskning og behandling; forhold vedrørende bygningsreglementer og - konstruktion som påvirker mennesker med miljørelaterede overfølsomhedslidelser samt en cost-benefit analyse af indeklimamiljøet på arbejdspladser.

Omkring 3% af alle canadiere er blevet diagnosticeret med miljørelaterede overfølsomhedslidelser. De oplever som regel neurologisk funktionsnedsættelse og har ofte også andre symptomer herunder,
øjne der løber i vand, "løbenæse", hovedpine, smerter og vejrtræknings og - fordøjelsesproblemer.
Miljørelaterede overfølsomhedslidelser kan udvikle sig gradvist efter kronisk eksponering for relativt lave kemikalieniveauer som ved indeklimasyndrom ("sick building") eller pludseligt efter en stor eksponering for en miljømæssig ulykke eller et kemisk udslip. Lidelsen kan udvikles ved udsættelse for en eller en kombination af miljømæssige faktorer herunder skimmelsvampe, pesticider, opløsningsmidler, kemikalier der afgasser fra tæpper eller møbler, eller elektromagnetiske fænomener.

Når en person én gang har udviklet en miljørelateret overfølsomhedslidelse, kan vedkommende udvikle reaktioner overfor en lang række faktorer som vedkommende tidligere tålte og som ikke skaber problemer for andre mennesker. Symptomerne er reducerbare ved gentagne eksponeringer og forsvinder når man fjerner sig fra de miljømæssige faktorer. Indvirkningen af miljørelaterede overfølsomhedslidelser på arbejdsevnen strækker sig fra en mild grad (dvs. tilvænning til kronisk eksponering så arbejdsevnen ikke er optimal, men dog ikke unormal) til alvorlig nedsat arbejdsevnefunktion, så det er umuligt at arbejde. Tidlig erkendelse af problemet, miljømæssig kontrol, undgåelse af symptom triggerstoffer, fjernelse af resterende gift i kroppen og genoprettelse af normale biologiske processer er nøglen til at genvinde og opretholde helbredet for mennesker med miljørelaterede overfølsomhedslidelser. Modtagelighed overfor miljørelateret overfølsomhed er imidlertid livslang.

Internationalt såvel som i mange af den Canadiske regerings ministerier foregår en udvikling hvor miljørelaterede overfølsomhedslidelser anerkendes. Miljørelaterede overfølsomhedslidelser og beslægtede tilstande er berettiget til erstatning ved nogle arbejdsskadestyrelser selvom det svinger markant over hele Canada. Offentlig politik, lovgivning og regulering fremskyndes, med henblik på at beskytte mennesker mod stoffer der udløser overfølsomhedslidelser, herunder, tobaksrøg, pesticider, parfumer og andre kemikalier i det offentlige rum.

Ikke-rygning, ingen-parfume, ingen-pesticider, ikke-tomgang og en politik med mindst mulig giftig rengøring i sundhedsvæsenet og i andre offentlige institutioner er tiltagende almindelig, og den medicinske verden kæmper for at der indføres en bredere politik og lovgivning. Enighed i den medicinske verden og blandt akademikere øges gradvist så vel som i den almindelige befolkning om, at mange kemikalier ikke er så harmløse som vi måske har troet. Den medicinske verden anerkender også i stigende grad miljørelaterede overfølsomhedslidelser i uddannelsen.

Moderne medicin anerkender at bevidstheden og kroppen er intimt forbundet i den "bio-psyko-sociale model" i sundhedsplejen. Imidlertid fortsætter uenigheden om hvorvidt miljørelaterede overfølsomhedslidelser har fysiske eller psykiske rødder med konsekvenser både for sundhedsplejen/behandling og for arbejdspladsers indeklimamiljø. Forskning indikerer, at overfølsomhedslidelser generelt har fysiske årsager, sammenvævet med mange neurologiske og psykosociale faktorer. Hvis man tager fat på de fysiske symptomer og løser problemerne med at skaffe sikre boliger, arbejdspladser, mad og vand med succes, vil det også lette de psykiske symptomer. Dette er nødvendigt før psykosocial intervention kan hjælpe.

Canadiske vedtægter foreskriver ikke bygningsstandarder der beskytter mennesker med miljørelaterede overfølsomhedslidelser. Bygningsregelmenter fokuserer på emner som strukturers styrke. Målinger af indeklimaets miljømæssige kvalitets indvirkning, så som bygningsmaterialer eller afgasning fra bygninger, er ikke undersøgt. Så længe bygningsreglementer og retningslinier anses for tilstrækkeligt at beskytte helbred og sikkerhed, udgør de barrierer i forhold til forskning, udvikling, implementering og bemyndigelse til at benytte sikrere materialer og metoder. "Grønne" retningslinier omfatter en lang række vigtige miljømæssige forhold, men sikrer ikke, at kvaliteten af indeklimamiljøet er i orden for mennesker der lider af miljørelaterede overfølsomhedslidelser. Strengere retningslinier er udviklet hvad angår skoler.

At indrette bygninger til mennesker med miljørelateret overfølsomhedslidelser udgør en mulighed for at forbedre den miljømæssige kvalitet og de ansattes arbejdsevne og til at forebygge overfølsomhed hos andre mennesker. Overfølsomhed varierer meget fra individ til individ, så de ramte medarbejdere bør involveres i afgørelsen om indretning for at minimere potentielt skadelig eksponering på arbejdspladsen.

Konstruktion, renovering, reparationer og vedligeholdelse bør udføres så man minimerer indførelsen af forurenende stoffer. Finishing, møblering og udstyr bør indeholde få giftige materialer, have stort set ingen afgasning og minimal vedligeholdelse. Problemer med strukturel fugtighed og skimmelsvampe kan minimeres ved hjælp af et godt design og god konstruktion.
Disse overvejelser er mere og mere vigtige set i lyset af ønsket om at spare energi ved at reducere ventilation.

Ud over at optimere luftkvaliteten og luftgennemstrømning, må ventilationssystemer vedligeholdes så man undgår mikrobiologisk forurening. Luft filtrering kan spille en rolle, men filtre fordrer hyppig og rutinemæssig vedligeholdelse. Mindst mulig giftig skadedyrskontrol som minimerer eksponering for sprøjtegifte er effektivt og billigt.

At bygge og vedligeholde udstyr og infrastruktur for at minimere eksponering for elektromagnetisk stråling, felter, og strømme, kræver opmærksomhed på detaljer og vil medføre begrænset en gangs udgifter. Energi-effektivt elektrisk udstyr kan (men ikke nødvendigvis) forøge radiofrekvenser på elektriske linier. Hvis disse problemer opdages er de tilgængelige for ingeniørmæssige løsninger.
Helbredseffekter ved parametre der ikke er målbare og kontrollerbare så som det elektriske signals kvalitet, radiofrekvenser, lokalt forhøjede eksponeringsniveauer og jordstrømme kan have bidraget til manglen på enighed i forskningen vedr. helbredseffekter ved elektromagnetiske fænomener.

Arbejdspladsernes indeklima kan inkludere renovering, men nogen af de vigtigste forhold vedr. indeklima involverer forandring af adfærd. Disse inkluderer brug af mindst giftige rengøringsmidler og skadedyrskontrol og undgåelse af parfumerede produkter. Til forskel fra fx "indbyggede" foranstaltninger for tilgængelighed i bygninger fx ramper, involverer det at imødekomme mennesker med miljørelaterede overfølsomhedslidelser aktivt mange mennesker, så som arbejdsgivere, kolleger, andre i skolen eller på arbejdspladsen, naboer etc.

Der er store omkostninger for samfundet ved ikke at tage hensyn til mennesker med overfølsomhedslidelser. At bygge og renovere med henblik på at tage hensyn til mennesker med overfølsomhed er normalt ikke dyrere på langt sigt, delvis fordi hårde, holdbare overflader som ikke afgasser holder i lang tid og behøver mindre vedligeholdelse. Uddannelse og ledelse m.h.p. adfærdsændringer på arbejdspladserne er ikke kostbare. At forbedre arbejdspladsernes miljømæssige kvalitet er således en økonomisk set sund beslutning så vel som det bedste valg i forhold til de ansattes helbred.