Lad os få en duftpolitik. Politiken d. 29/8 2006

I Canada har et stigende antal arbejdspladser indført forbud mod at anvende parfume eller andet der dufter stærkt. Det samme gælder en række sygehuse i Sverige.

For nylig har man kunne læse, at Det Radikale Venstre vil fremsætte et forslag mod parfumestoffer i offentlige bygninger. Det ville indebære at der disse steder kun blev anvendt rengøringsmidler uden parfume, og at luftfriskere blev fjernet.

Det initiativ er vi mange, der hilser velkomment. Men det ville være ønskeligt, hvis man går et skridt videre og indfører en egentlig duftpolitik på arbejdspladserne, som eksempelvis forhindrede en sand duftcocktail af parfume og parfumeret deodorant, hudcreme, shampoo og hårplejemidler samt fra tøjet parfumeret vaskepulver og skyllemiddel.

Jeg kan høre ramaskriget om, at en sådan duftpolitik ville være et indgreb i den personlige frihed. Det er rigtigt: Det ER et indgreb, hvor den enkelte mister noget frihed – til gavn for almenvellet. Ligesom vi har hastighedsbegrænsninger af hensyn til trafiksikkerheden og rygepolitik af hensyn til sundheden.

Den nyeste viden om duftstoffer peger klart på, at der er sundheds-problemer forbundet med den omsiggribende anvendelse af dem. Blandt de ca. 3.000 kemikalier, som indgår i fremstilling af parfume, kan nævnes formaldehyd, phtalater os styren – stoffer som der nu er en bred enighed om er sundhedsskadelig.

Som det er nu har vi ikke noget valg: vi udsætter hver eneste dag for et sandt bombardement af parfume fra produkter til personlig pleje, rengøringsmidler og meget meget mere. Tænk lige over, at mange tror, man kan fjerne dårlig luft ved hjælp af sådanne luftfriskere – noget der mest af alt minder om kemisk krigsførelse.

Det kan derfor ikke undre, at folk bliver syge deraf. Duftstofferne kan fremkalde astma – og migræneanfald, og mennesker med MCS ( duft og kemikalieoverfølsomhed ) bliver syge i dagevis, hvis de blot i nogle få minutter udsættes for andres parfumestoffer. Faktisk bliver de syge af at komme på sygehus – på grund af de parfumestoffer personalet bruger.

Hvor er den personlige frihed henne for disse mennesker, for hvem store dele af det offentlige rum er utilgængeligt?

I andre lande har man taget fat på problemet. I Canada har et stigende antal arbejdspladser, herunder skoler og hospitaler, således indført en duftfri politik. Det samme gælde en række sygehuse i Sverige, hvor man også beder besøgende om ikke at anvende parfume eller andet, som dufter.

Det er på tide vi følger disse gode eksempler og således gør større dele af det offentlige rum tilgængeligt for alle.

Ester Egeriis