Du er herDuftpolitik / Brev d. 21/7-2006 til Miljøstyrelsen
Brev d. 21/7-2006 til Miljøstyrelsen
MCS-Danmark har sendt følgende brev til Miljøstyrelsen
Bønsvig d. 21-7-06
Pia Juhl Nielsen
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
På Miljø og Sundheds hjemmeside har jeg med stor interesse læst, at den tyske miljøstyrelse, Umweltbundesamt, anbefaler, at duftstoffer skal forbydes i offentlige bygninger.
På vegne af MCS-Danmark, patientforeningen for duft- og kemioverfølsomme, vil jeg gerne opfordre til, at den danske Miljøstyrelse tager et lignende initiativ.
Anvendelsen af parfume og parfumerede produkter har eskaleret voldsomt gennem de sidste årtier. Derfor har folk, som er særlig følsomme over for duftstofferne, et massivt problem med at færdes på steder, hvor de ufrivilligt udsættes for disse stoffer. Det nævnte forbud vil i et vist omfang kunne afhjælpe problemet.
Med venlig hilsen
Esther B. Egeriis
MCS-Danmark
Bønsvigvej 35
4720 Præstø
Tags



