Du er herDuftpolitik / MCS-Danmark skrev følgende brev til Elsebeth Gerner Nielsen, Det Radikale Venstre d. 26.11.2006
MCS-Danmark skrev følgende brev til Elsebeth Gerner Nielsen, Det Radikale Venstre d. 26.11.2006
|
I juli d.å. kunne vi læse, at Det Radikale Venstre ville foreslå et forbud mod parfume i alle offentlige bygninger. De mange af os, som er forhindrede i at færdes i det offentlige rum på normal vis p.gr.a. parfumestoffer er meget interesseret i at høre om dette forslags skæbne. Derfor vil vi gerne høre, om forslaget allerede har været fremsat – og i så fald med hvilket resultat? Hvis det ikke har været fremsat, hvornår vil det da ske? Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne |
Forbud mod parfume i offentlige bygninger
De radikales Elsebeth Gerner Nielsen vil have et forbud med parfumestoffer i alle offentlige bygninger. Forslaget d. 12/7-2006 møder ikke opbakning i Folketingets sundhedsudvalg
|
-Det er vores fælles ansvar, at luften er frisk. Det er præcis ligesom med rygning. Det offentlige bør sikre, at alle kan færdes i det offentlige rum uden at blive syge. Vi bør gå forrest og forbyde at der bruges parfumestoffer i offentlige bygninger, fastslår Elsebeth Gerner Nielsen (R). Det Radikale Venstre foreslår et forbud mod parfumestoffer i alle offentlige bygninger. Stoffer, der for eksempel findes i rengøringsmidler og sæbe. I dag vurderes det, at mindst fire procent af den danske befolkning lider af parfumeallergi. -Vi ved ikke præcist, hvordan mange af stofferne virker, hverken i forhold til allergi eller miljø. Og derfor er der god grund til at være varsom med de her stoffer, siger Elsebeth Gerner Nielsen til MetroXpress (den 12. juli 2006). Hvis det står til de radikale skal alle rengøringsmidler og materialer, der bruges i det offentlige, være helt fri for parfumestoffer. Formanden for Folketingests sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF) er ikke imod selve idéen, men hun mener ikke, at der skal indføres et forbud. -Men jeg vil godt støtte, at vi henstiller til, at både offentlige og private virksomheder og bygninger bruger rengøringsmidler uden parfumestoffer, siger hun. |
Kilde: http://www.dk.kl.dk/default.asp?id=58522&oo_id=117



