Du er herForskning / Forhøjede blodplasmaniveauer hos MCS-patienter

Forhøjede blodplasmaniveauer hos MCS-patienter



H. Kimata. [Effekt af eksponering for flygtige organiske forbindelser på plasmaniveauer af neuropeptider, nervevækstfaktor og histamin hos patienter med selvrapporteret multiple chemical sensitivity.] Effect of exposure to volatile organic compounds on plasma levels of neuropeptides, nerve growth factor and histamine in patients with self-reported multiple chemical sensitivity. International Journal of Hygiene and Environmental Health, Volume 207, Nummer 2, Februar 2004, s. 159-163. Resumé på internettet.

Oversættelse v/cand. hort. Helle Rasmussen

Resumé:

Plasmaniveauer af substans P, vasoaktivt intestinal peptid og nervevækstfaktor, men ikke af histamin, var forhøjede hos patienter med selvrapporteret multiple chemical sensitivity (sMCS). Eksponering for flygtige organiske forbindelser (VOC) forøgede plasmaniveauerne for alle parametre hos disse patienter, mens det ingen effekt havde på normale personer eller patienter med atopisk eksem/dermatitis syndrom (AEDS). Eksponeringen for VOC øgede også priktestreaktioner induceret af histamin hos sMCS, mens den ikke gjorde det hos normale eller AEDS-patienter. Disse resultater tyder på, at VOC-eksponering forøger neurogen inflammation med samtidig forøgelse af histamin-inducerede responser.

Kontaktadresse:Hajime Kimata, M.D., PhD., Department of Allergy, Ujitakeda Hospital, Uji-City, Kyoto Prefecture, Japan. Hans email: kimata@misugikai.jp.

Objektiv blodprøve kan bevise MCS

Treesha deFrance. [Objektiv blodprøve kan bevise MCS og bekræfter, at MCS ikke er et allergi-baseret syndrom.] Objective blood test can prove MCS and confirms MCS is not an allergy-based syndrome. Our Toxic Times, Oktober 2005, s. 13- – 14.

Referat, oversættelse og ordforklaringer v/cand. hort. Helle Rasmussen

En undersøgelse af patienter med Multiple Chemical Sensitivity (MCS) har som den første påvist, at blodplasmaniveauer af substans P, vasoaktivt intestinal peptid og nervevækst-faktor er forhøjede hos disse patienter. Efter eksponering for flygtige organiske forbindelser (VOC) forhøjedes disse plasmaniveauer yderligere hos MCS-patienterne. Også histamin-niveauet i blodet var forøget hos MCS-patienterne efter eksponeringen. Disse resultater tyder på, at VOC-eksponering forøger neurogen inflammation hos MCS-patienter med samtidig forøgelse af histamin-inducerede responser.

Forsøget blev ledet af den japanske forsker Hajime Kimata, M.D., PhD., fra Department of Allergy, Ujitakeda Hospital, Kyoto. [Se resumé andetsteds.] I undersøgelsen deltog 25 MCS-patienter, 25 raske personer og 25 personer med atopisk dermatitis (AEDS/astmaeksem). Kontrolgruppen med AEDS blev valgt, fordi plasmaniveauer af substans P (SP), vasoaktivt intestinal peptid (VIP) og nervevækstfaktor (NVGF) er forhøjet hos disse patienter.

Forsøget fandt sted i et værelse, der lige var blevet malet. Malingen afgav flygtige organiske forbindelser, og lugten i værelset var ubehagelig. Forsøgspersonerne blev inddelt i tre grupper, hver med det samme antal raske personer, AEDS- og MCS-patienter. Én gruppe ad gangen blev sendt ind i det malede værelse for at se en video om vejret. Niveauerne for flygtige organiske stoffer i værelset blev målt.

Blodprøver blev taget fra alle personerne lige før og lige efter eksponeringen for at måle plasma SP, VIP, NVGF og histamin. De oprindelige plasmaniveauer af SP, VIP, NVGF var signifikant forhøjede hos AEDS-patienter, men de var endnu højere hos MCS-patienter. Dette tyder på, at MCS-patienter har en vedvarende inflammation, dvs. en betændelse, i kroppen.

Det oprindelige histamin-niveau blev fundet normalt hos MCS-patienter, mens det var forhøjet hos AEDS-patienter. Der blev også lavet en priktest for husstøvmide, pollen fra japansk cedertræ, histamin og en kontrolopløsning. Alle AEDS-patienter reagerede med allergiske hududslæet for støvmide og pollen, mens raske personer og MCS-patienter ikke gjorde.

Efter de 15 minutters eksponering blev der udført lægelig kontrol hvert femte minut. Alle MCS-patienterne klagede over irritation i øjne eller næse, let hovedpine, kvalme eller svimmelhed. Ingen af de raske eller af AEDS-patienterne følte sig utilpasse.

Eksponeringen for flygtige organiske forbindelser øgede MCS-patienternes plasmaniveauer af substans P, vasoaktivt intestinal peptid og nervevækstfaktor signifikant. Også histamin-niveauerne forøgedes hos MCS-patienterne, fra normale niveauer til signifikant forhøjede niveauer, ligesom oprindeligt hos AEDS-patienterne. Hos raske personer og hos AEDS-patienter forårsagede eksponeringen ingen ændringer af deres plasmaniveauer.

Efter eksponeringen viste priktesten hos MCS-patienter en forøget hudreaktion for histamin, men ikke for støvmide og pollen. Det tyder på, at reaktionen på eksponeringen var histamin-baseret og ikke allergen-baseret. Der var ingen ændringer i hudreaktionen hos raske personer eller AEDS-patienter.

Forsøget blev gentaget efter 2 måneder, hvor niveauet af flygtige organiske forbindelser fra malingen var meget lavt. Denne gang forårsagede de lave VOC-værdier ingen signifikant forøgelse hos MCS-patienterne af niveauerne for SP, VIP, NVGF eller histamin.

Sommetider kan der forekomme ændringer i plasma SP, VIP og NVGF på grund af fysisk eller psykisk stress. Disse resultater tyder på, at af MCS-patienternes forøgelse af de ovennævnte plasmaparametre skyldtes høje VOC-værdier og ikke stressreaktioner.

Forskerne studerede også effekten af eksponering for flygtige organiske forbindelser på 18 patienter med somatoforme, dvs. psykisk forårsagede, sygdomme. Også denne gruppe blev anbragt i det nymalede værelse, og de samme testprocedurer blev fulgt. Der var ingen forøgelser i plasmaniveauerne af SP, VIP, NVGF og histamin i den somatoforme patientgruppe efter VOC-eksponeringen. Det står i modsætning til, hvad der skete hos MCS-patienterne.

Forsøgsresultaterne tyder på, at MCS-patienter lider af en vedvarende nerveforårsaget betændelse, neurogen inflammation, som forværres ved eksponering for flygtige organiske forbindelser. Histamin kan også være involveret i immunresponsen hos MCS-patienter, siden eksponeringen forøgede hudreaktionen på histamin, men ikke på allergener. "Dette tyder på, at VOC-inducerede immunresponser ikke er forbundet med allergiske reaktioner."

Det er tidligere blevet påvist, at SP, VIP og NVGF udløser mastcelledegranulering, dvs. opløsning af histaminkorn med frigørelse af histamin . Man kan derfor forestille sig, at forøgelsen hos MCS-patienter af både SP, VIP, NVGF og histamin er involveret i den forøgede histamin-respons på priktesten. Omvendt, siden eftersom SP, VIP, NVGF og histamin produceres af mastceller, kan plasmaforøgelserne skyldes mastcelleaktivering og degranulering. Den mulighed er nu ved at blive undersøgt.

Forskeren H. Kimata konkluderer efter forsøget: "Disse resultater viser, at plasmaniveauer af substans P, vasoaktivt intestinal peptid, nervevækstfaktor og histamin vil være gode markører for Multiple Chemical Sensitivity, og at de kan være involveret i årsagen til sygdommen." De kan måske også medvirke til at forklare, hvordan samspillet mellem nerve- og immunsystem fungerer ved MCS, samt til at finde en behandling for syndromet.

Ordforklaringer:

Atopisk dermatitis/AEDS:
Astmaeksem, børneeksem. Arveligt betinget eksemsygdom med øget serum IgE og type I allergier.
Blodplasma:
Den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret blodcellerne fra. Det er en let gullig væske, som består af 90% vand og 10% tørstof.
Flygtige organiske forbindelser (VOC(volatile organic compounds, VOC):
Kemikalier, der nemt fordamper ved stuetemperatur. Ordet organisk betyder, at forbindelsen indeholder kulstof.
Histamin:
En aminoforbindelse involveret i lokale immunreaktioner. Det regulerer bl.a. fysiologiske funktioner i tarmen. Det meste vævshistamin findes i form af små korn (granula) inden i mastceller. Mastceller er talrige på steder, hvor der kan være risiko for skader: næse, mund, fødder, tarm og blodkar. Ikke-mastcelle histamin findes i hjernen, hvor det fungerer som nervesignalstof (neurotransmitter).
Nervevækstfaktor (NVGF):
Et af de vigtigste molekyler i nervesystemet. Det styrer ikke alene udviklingen af fostrets nervesystem, men også nerveimpulser og vedligeholdelsen af nervevæv hos den voksne.
Neurogen inflammation:
Betændelse, som er dannet af nervesystemet.
Priktest:
Et vigtigt redskab, der primært bruges til at påvise type I-allergi (straks-reaktion). Små dråber med allergifremkaldende stoffer (allergener) anbringes på underarmen, og et lille prik sørger for kontakt med det øverste af huden. Ved en overfølsomhedsreaktion dannes der hævede, kløende partier omkring teststedet.
Substans P (SP):
Et nervesignalstof (neurotransmitter), som overfører smerteimpulser fra de ydre følereceptorer til centralnervesystemet. Forøgelse af substans P er bl.a. fundet i prøver af rygmarvsvæsken hos fibromyalgipatienter.
Vasoaktivt intestinal peptid (VIP):
Et neuropeptid, der udskilles fra tarmens slimhinde, men også findes udbredt i centralnervesystemet. Det har mange biologiske funktioner i f.eks. hjerte-/kar-systemet, mave-/tarm-systemet og åndedrætsystemet. Det har også en nervebeskyttende funktion.
Tags