Du er herForskning / Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed / Nye Forskningsresultater fra Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.
Nye Forskningsresultater fra Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.
Af Eva Theilgaard Jacobsen
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed blev nedsat af Miljøministeriet på Gentofte Sygehus i 2005, med henblik på. at forske i duft- og kemikalieoverfølsomhed.
Videncenteret, der ledes af Læge Ph.d. Jesper Elberling, har siden oprettelsen haft en imponerende forskningsaktivitet og i 2007 begyndte publiceringen af deres forskningsresultater.
MCS-Danmark mener disse undersøgelsesresultater er meget vigtige.
For de viser, dels at duft- og kemikalieoverfølsomhed er så udbredt, at der ingen tvivl er længere om at lidelsen eksisterer.
Dels er man kommet nærmere til at kunne dokumentere lidelsen, fordi der nu er konstateret objektive fund hos mennesker med duft- og kemikalieoverfølsomhed.
|
I tidsskriftet Int Arch Occup Environ Health. 2007 Dec 6 publiceredes desuden artiklen ”Prevalence of self-reported symptoms and consequences related to inhalation of airborne chemicals in a Danish general population.” Af Berg ND, Linneberg A, Dirksen A, Elberling J. Undersøgelsens formål var i en dansk population at undersøge hyppigheden og konsekvenserne af selv rapporterede symptomer ved indånding af luftbårne kemikalier. 6000 tilfældigt udvalgte personer udfyldte et spørgeskema vedrørende symptomer relateret til indånding af 11 kategorier af luftbårne kemikalier: opløsningsmidler, friske tryksager, nyt boliginventar, blød plast eller gummi, nyt elektronisk apparatur, stege-/mados, udstødning fra motorkøretøjer , tjæreprodukter samt røg fra brændeovn. Resultatet viste, at 45% var generet af mindst én af de ovenfor almindeligt forekommende eksponeringer. 27% var generet i en grad der udløste symptomer. 17% rapporterede, at reaktioner fremkaldt af dufte og kemiske stoffer havde betydning for deres valg af personlige plejemidler, 10% for hvordan der blev gjort rent i hjemmet og 4% for hvilke butikker de handlede ind i. 3% rapporterede, at symptomer fremkaldt af dufte og kemikalier begrænsede dem socialt og arbejdsmæssigt og 0,5% rapporterede, at symptomerne havde negativ indflydelse på begge disse parametre. Forskerne tolker undersøgelsen som væsentlig for kortlægningen af omfanget og konsekvenserne af duft- og kemikalieoverfølsomhed i den danske befolkning og det høje svarprocent (71%) gør, at resultaterne kan tillægges høj grad af generaliserbarhed. De viser, at det er almindeligt at føle sig generet af luftbårne kemiske stoffer og at symptomer ( hovedpine, hoste og slimhindeirritation) giver anledning til justeringer hos en relativ stor befolkningsgruppe ca. 19%. En mindre del af befolkningen 0;5% som svarer til omkring 17.000 mennesker oplever reelt at blive syge ( MCS) på grund af indånding af dufte og kemikalier og for hvem det får konsekvenser både socialt og erhvervsmæssigt. Links: Abstract på Pubmed, og på Videncentrets publikations oversigt |
|
I tidsskriftet Clin Exp Allergy 2007 Nov; 37 (11):1676-80. publiceredes undersøgelsen:
”Increased release of histamine in patients with respiratory symptoms related to perfume.” af Elberling J, Skov PS, Mosbech H, Holst H, Dirksen A, Johansen JD. I undersøgelsen sammenlignes blodprøver fra 17 patienter med slimhindesymptomer over for parfume med blodprøver fra 20 raske kontrolpersoner. Man undersøgte den basofile frigivelse af histamin ved 6 forskellige parfumekoncentrationer. Resultaterne viste ved de 3 højeste parfumekoncentrationer, at i begge grupper udviste blodcellerne en dosisrespons effekt ved frigivelse af histamin. Ved den højeste tilsatte parfumekoncentration frigav patienternes blodceller væsentligt mere histamin i forhold til kontrolpersonernes. Konklusionen er, at man har fundet et målbart cellemæssigt respons overfor parfumestoffer. Parfume forårsager en dosisafhængig ikke IgE medieret frigivelse af histamin fra menneskelige basofile blodceller. Man fandt forøget basofil reaktion overfor parfume hos patienter med symptomer overfor indånding af parfume. Elberling skriver, at histamintesten ikke umiddelbart kan bruges til diagnostik af patienter med slimhindesymptomer overfor parfume, fordi det ikke er muligt ud fra testresultatet, at udtale sig om sandsynligheden for, at den enkelte person har slimhindesymptomer overfor parfume eller ej. Fundet har derfor i første omgang forskningsmæssig relevans ved at kunne øge indsigten i, hvorfor slimhindesymptomer i forhold til parfume opstår og hvordan de fremkaldes. Og studiet rejser yderligere spørgsmål. Hvis fundet kan gentages, mener forskningsleder Elberling, at det er et forskningsfremskridt, så personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed (herunder personer med MCS) vil kunne grupperes ved nogle mere objektivt baserede kriterier end de der eksisterer i dag. Links: Abstract på Pubmed og på Videncentrets publikations oversigt |
|
Forskningsleder Jesper Elberling har i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Forskningscenters tidsskrift Miljø og Sundhed nr. 35, december 2007, desuden skrevet en 6 siders artikel om hoste og histaminrespons hos patienter med slimhindesymptomer relateret til parfume. Artiklen kan læses på: www.smf.dk/blad/ms0703.pdf, side 22 - 27. |



