Du er herForskning / Martin Pall / Brev fra Martin L. Pall

Brev fra Martin L. Pall


Oversat af Elisabeth Fjeldstad.


NO/ONOO- cyklus er blevet anerkendt på mange ekstraordinære måder i løbet af de sidste mange måneder, på den måde at den bør anses for at være DEN fremherskende model for denne tidligere uforklarlige lidelse. Jeg blev inviteret til at holde åbningstalen ved mødet for Europæisk Miljømedicin i Würzburg, et to dage langt møde der for størstedelen var præget af NO/ONOO- cyklus mekanismen. Dette var en del af en stor europæisk turné, idet jeg holdt syv foredrag i fem forskellige lande.


Ovenstående medførte at jeg var den eneste inviterede ikke-europæer der skulle holde tale for


EU parlamentet ved et særligt møde angående miljømedicin. Der blev også arrangeret to særlige minisymposier korresponderende til mit besøg i Europa, en anden stor ære. Jeg holdt foredrag i Italien, Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig, bl.a. foredrag ved tre medicinske fakulteter. Således har NO/ONOO-cyklus mekanismen høstet ekstraordinær anerkendelse som en mekanisme der hjælper mennesker i mange lande i hele verden til virkeligt at reducere deres overfølsomhedsreaktioner på kemikalier. Jeg kan tilføje at der i Tyskland er skrevet en bog om multiple chemical sensitivity, med Hans-Ulrich Hill som hovedforfatter, bogen fokuserer for det meste på NO/ONOO-cyklus mekanismens betydning for MCS.


Selvom dette alt sammen er en usædvanlig anerkendelse af dette videnskabelige arbejde, findes den vigtigste anerkendelse et andet sted. Jeg er blevet opfordret til at skrive et kapitel, en gennemgang af MCS, i et højt anset værk i flere bind omhandlende toksikologi, og denne gennemgang er blevet accepteret og vil blive udgivet til efteråret.


Dette er overordentligt vigtigt af fire forskellige årsager. Den første er selvfølgelig den at MCS for det meste er blevet ignoreret af toksikologerne, dette til trods for lidelsens høje udbredelse i USA og i andre populationer, fordi de har ment at der ikke var nogen fornuftig forklaring på den. Tydeligvis indser de nu at vi har en plausibel og velunderbygget forklaring på MCS og derfor bør lidelsen integreres som en del af toksikologiens struktur.


For det andet er det faktum at de opfordrede mig til at skrive denne gennemgang en tydelig usædvanlig anerkendelse af mit eget arbejde med udviklingen af denne detaljerede og velunderbyggede mekanisme, for første gang, såvel som anerkendelse af selve mekanismen.


For det tredje er denne gennemgang den mest udførlige gennemgang af MCS nogensinde, og den mest omfattende dokumenterede, idet den har godt over 400 henvisninger. For det fjerde findes der flere meget vigtige typer af bevis som var nye for mig, disse understøtter NO/ONOO-cyklus mekanismen som gennemgås i dette kapitel, indbefattet vigtige undersøgelser af den toksiske virkningsmekanisme for de syv grupper af kemikalier der er involveret i MCS, inkluderet vigtige dyremodelstudier af MCS, herunder så godt som alle NO/ONOO-cyklus elementer og en række publicerede undersøgelser af diverse objektivt målbare reaktioner på udsættelse for kemikalier i lav dosering, reaktioner der er forenelige med NO/ONOO-cyklus og som bør udvikles som specifikke biomarkør tests ved MCS.


Når denne meddelelse bliver udgivet, vil vi, i kraft af et samfund der bekymrer sig om den lidelse der rammer millioner af mennesker der er kemikalieoverfølsomme, have en enestående mulighed for at ændre den almindelige befolknings holdholdning samt nyhedsmediernes, ja endog domstolenes syn på denne frygtelige verdensomspændende epidemi. Denne mulighed vil opstå på grund af den absolut nødvendige sidestilling af rigoristisk videnskab og ekstraordinær anerkendelse. Om ønsket kan dette brev viderebringes.


Martin L. Pall


 


MCS-NYT nr. 12, maj 2009